Sønderstedvej 15, Søndersted, 4340 Tølløse

Pæn og velholdt landejendom

Pæn og velholdt landejendom fra 1996 beliggende meget naturskønt i Søndersted, 15 km syd for Holbæk og 3,5 km fra Undløse. I 2005 blev 1. salen indrettet med et boligareal på 114 m2, hvorfra der i dag drives Bed & Breakfast.

Indeholder: Entre med klinker, stort værelse og stort badeværelse med bruser og gulvvarme. Hyggeligt køkken/alrum/stue med kogeø, hvorfra der er opgang til 1. sal og udgang til stor sydvendt terrasse. Soveværelse med indbyggede skabe. Bryggers, hvorfra der er adgang til garage/depotrum og lille badeværelse med bruser.
På 1. sal repos med glasparti, som giver et dejligt lysindfald. Hyggelig stue med tekøkken, to gode værelser med fransk altan og badeværelse med brusekabine og varme i gulvet.
Boligen opvarmes med varmepumpe suppleret med brændeovn. Om sommeren er boligen dejlig kølig, da den er fuldmuret og godt isoleret.

Herudover en fuldmuret stald på 144 m2 med to hestebokse, foderplads og værksted samt carport med udhus.
Dejlig have med flere terrasser og et drivhus. Ca. 3,5 ha er udlagt med græs, som gennem de sidste 15 år er dyrket økologisk. Desuden en anlagt sø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.