Tadrevej 14, 4340 Tølløse

Stor ejendom, velegnet til familiekollektiv

En meget stor ejendom med mulighed for familiekollektiv, da den indeholder tre boligenheder. Ejendommen ligger ud til åbne marker og i gåafstand til skov og dejlig natur i kuperet terræn. Der er kun ca. 2 km til Tølløse med DSB-station, skoler, daginstitutioner og gode dagligvarebutikker.

Bolig 1: Entré med trappe til 1. sal, badeværelse med brus og godt bryggers. Meget stort køkken/alrum med brændeovn og stue med udgang til delvis overdækket terrasse.
På 1. sal er der repos, fordelingsgang, to værelser og et kammer. Endnu et værelse er under renovering.

Bolig 2: Entré, som er åben i forbindelse med et dejligt køkken med brændeovn. Herfra er der opgang til en hems. To værelser og badeværelse med brus.

Bolig 3: Entré og badeværelse med brus. Køkken og stue i et åbent forløb med brændeovn og opgang til en hems.

Alle tre boliger har udgang til en dejlig stor terrasse i en delvis lukket gårdhave. Desuden en stor have til hygge og leg samt en meget stor gårdsplads og stor dejlig frugthave.

Herudover er der et nyistandsat værksted / garage på 50 m2, som anvendes til fitness / biograf, carport på 78 m2 med plads til 4 biler, vognly til campingvogn/båd på 56 m2, 85 m2 værksted/garage med autolift samt et hus på 30 m2.

I stedet for et familiekollektiv er der mulighed for at udleje de 2 mindste boliger til en samlet anslået lejeindtægt på kr. 10.000 / md.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.